Kendetegnet for CD PROJEKT RED-spil står helt centralt: det handler om valg og konsekvenser. Spillerne skal tage vanskelige beslutninger, som følger dem gennem hele spillet. Og de får hidtil uset indflydelse på, hvordan de tackler missioner og scenarier. Og det hele bliver selvfølgelig gengivet med en utrolig detaljerigdom, der går ud over alt, man tidligere har set – præcis som det var tilfældet i The Witcher 3: Wild Hunt.
Til Cyberpunk 2077 indgik vi et samarbejde med CD PROJEKT RED som officiel teknologipartner, der kan tilføje raytracing i realtid til spillet.
"Cyberpunk 2077 er et utroligt ambitiøst spil, der blander førstepersonsperspektiv og dybt rollespil, samtidig med at historien fortælles i en kompleks og medrivende verden. Vi tror, at universet i Cyberpunk vil blive markant forbedret med den realistiske belysning fra raytracing", fortæller Matt Wuebbling, der er leder af GeForce Marketing hos NVIDIA.
Hvis du vil have et smugkig på raytracing i realtid i Cyberpunk 2077, kan du se nærmere på disse eksklusive skærmbilleder med 4K-gameplay: