DLSS' succes fortsætter, i takt med at flere spil tager teknologien i brug

Vores nye GeForce RTX-grafikkort lanceres d. 20. september. De kører op til dobbelt så hurtigt som tidligere generationer af GPU'er, føjer livagtig grafik med raytracing til understøttede titler og har adskillige funktioner, der forbedrer både spil og din oplevelse.

Mange udviklere har allerede besluttet sig for at føje RTX-funktioner til deres spil, og nu kan vi meddele, at 9 nye titler vil anvende NVIDIA RTX-platformens Deep Learning Super-Sampling (DLSS), så det samlede antal kommende DLSS-spil når 25.

Kommende DLSS-titler:

Andre titler, der implementerer DLSS:

Hvis du ikke er bekendt med DLSS, så benytter denne nye RTX-teknologi sig af dyb læring og AI til at oplære GPU'en til at gengive klare billeder, mens den kører op til dobbelt så hurtigt som forrige generation af GPU'er med almindelige anti-aliasing-teknikker.

Du vil høre meget mere om DLSS, NVIDIA RTX-raytracing og de andre funktioner i GeForce RTX-grafikkort i de kommende uger, så hold øje med GeForce.com og dine foretrukne hardwarewebsteder og -kanaler.

I mellemtiden kan du få mere at vide om de nye spil, der tilføjer understøttelse af DLSS, i opsummeringerne nedenfor og følge linkene til deres websteder for at få flere oplysninger.

Darksiders III af Gunfire Games og THQ Nordic

Vend tilbage til Jorden efter apokalypsen i Darksiders III, et bloddryppende actioneventyr, hvor spillerne indtager rollen som Fury, hvis mission det er at jage og nedfælde De Syv Dødssynder. Fury er den mest gådefulde af de fire ryttere, og hendes opgave er at bringe balance mellem de kræfter, der hærger Jorden.

 

Deliver Us The Moon: Fortuna af KeokeN Interactive

Deliver Us The Moon: Fortuna foregår i en nær fremtid, hvor Jordens naturressourcer er udtømt. For at løse energikrisen oprettede verdens magthavere World Space Agency og fandt en lovende, ny energikilde på månen. World Space Agency koloniserede månen og arbejdede derfra til en skæbnesvanger aften, hvor al kommunikation med Jorden blev afbrudt, og energikilden gik tabt. Flere år senere indtager du nu rollen som Jordens sidste astronaut for at tage på en livsfarlig mission ud i rummet, hvor du skal efterforske, hvad der er sket for dermed at redde menneskeheden.

 

Fear the Wolves af Vostok Games og Focus Home Interactive

Da det blev muligt at få tidlig adgang til Fear the Wolves i sidste måned, blev spillerne budt på et unikt stemmebaseret vejrsystem i den stadigt voksende battle royale-genre. Ud over andre spillere og muterede skabninger, der forfølger dig gennem ødemarken, skal du også kæmpe mod elementernes rasen for at holde dig i live.

 

Hellblade: Senua's Sacrifice, af Ninja Theory

Fra udviklerne af Heavenly Sword, Enslaved: Odyssey to the West og DmC: Devil May Cry kommer nu det prisvindende Hellblade: Senua’s Sacrifice, en krigers brutale rejse ind i myternes og vanviddets verden. Spillet foregår i vikingetiden, hvor en forpint keltisk kriger drager ud på en uforglemmelig færd ned i vikingernes helvede for at kæmpe for hendes døde elskers sjæl.

 

KINETIK af Hero Machine Studios

I den futuristiske verden, hvor KINETIK finder sted, er Jorden i krig med militære kræfter, der har besat en forladt månebase. Dit vigtigste mål er at overleve, enten på egen hånd eller med en gruppe venner ved din side. Når der er tidlig adgang senere på året, vil spillet kombinere RPG og taktiske shooter-elementer i en hæsblæsende kamp om overlevelse.

 

Outpost Zero af Symmetric Games og tinyBuild Games

Da Jorden er ved at gå under, må man kolonisere en helt ny verden, hvis menneskeheden skal overleve. Outpost Zero bringer dig til planeten Gaiya, der er rig på ressourcer. Her skal du grundlægge kolonier, kæmpe for overlevelse og konkurrere med andre selskaber, der også vil kontrollere planeten.

 

Overkill’s The Walking Dead af Overkill Software og Starbreeze Studios

OVERKILL’s The Walking Dead foregår i Washington, DC, hvor spillet føjer et helt nyt kapitel til fortællingen om The Walking Dead. I dette spil skal du og tre af dine venner klunse, skyde og overleve i den amerikanske hovedstad. Når spillet udkommer i november vil alle spillere have unikke færdigheder og evner, så enhver må trække sin del af læsset, hvis I skal besejre både levende og døde fjender.

 

SCUM af Gamepires og Devolver Digital

SCUM foregår i en nær fremtid, hvor fanger kæmper for overlevelse og ære foran millioner af tryllebundne seere. Spillet giver dig enestående kontrol over din figurs statistik, herunder stofskifte og inerti under bevægelse. I takt med at du udforsker den store ø, vil din figur vokse, bygge forskellige ting og lære nye færdigheder, der hjælper dig med at overleve, når du skal kæmpe mod andre spillere.

 

Stormdivers af Housemarque

Som navnet antyder, lader Stormdivers dig dykke direkte ind i øjet af en tilbagevendende nanostorm, mens du kæmper mod en række andre spillere. Du skal være hurtig, snu og have et godt sigte, hvis du vil overleve på den farlige ø og undslippe med alle dens skatte.