NVIDIA har annonceret en frivillig tilbagekaldelse af visse stik til SHIELD-lysnetadaptere (vekselstrøm), som er beregnet til brug i Europa, og som virksomheden vil udskifte. Det pågældende produkt blev leveret sammen med SHIELD-opladere med globale adapterstik samt europæiske SHIELD-tablets og SHIELD-fjernsyn i perioden mellem juli 2014 og maj 2017. NVIDIA har konstateret, at det tobenede europæiske stik eller "andehovedet" kan gå i stykker, hvilket kan medføre en risiko for elektrisk stød. Tilbagekaldelsen gælder kun for det europæiske stik og ikke for andre NVIDIA-produkter.
NVIDIA samarbejder med de relevante myndigheder for at sikre, at tilbagekaldelsen sker i overensstemmelse med den nuværende lovgivning.
REGISTRERINGSPROCES
Følg nedenstående vejledning for at se, om dit adapterstik er omfattet af denne tilbagekaldelse.
Trin 1: Sådan kan du se, om din enhed er påvirket af tilbagekaldelsen:
Tilbagekaldelsen gælder kun for adaptere med et tobenet europæisk stik eller "andehoved". Se, hvilken type stik du har, ved hjælp af nedenstående tabel:
Trin 2: Fjern vekselstrømsadapteren:
Tryk på udløserknappen under stikbenene, og skub pladen op for at fjerne stikket fra adapteren.
Der er to metoder til at se, om du har et europæisk stik, der skal tilbagekaldes.
Find tabellen, som er vist på billedet nedenfor, på bagsiden af adapterstikket:
Hvis dit stik ikke har et "hul" i de sidste to trekanter på række 16 som vist, skal du registrere dig til at få et nyt.
Find cirklen med "B" på bagsiden af adapterstikket i nærheden af hjørnet som vist på billedet nedenfor.
Hvis der ikke er et "B" på dit stik som anvist, skal du registrere dig til at få et nyt.
Trin 3: Registrer dig til at få et nyt stik:
Når du har bekræftet, at dit produkt er omfattet af denne tilbagekaldelse, skal du indtaste dit navn og dine kontaktoplysninger i felterne nedenfor.