KOM GODT I GANG

DET HAR DU BRUG FOR

Dette skal du bruge for at begynde at bruge dit SHIELD TV Pro:

  1. Et tv eller en skærm med HDMI-port (HDCP-kompatibel)
  2. HDMI 2.0-kabel med høj hastighed
  3. Internetforbindelse via Wi-Fi eller Ethernet
  4. En Google-konto

INDSTILLING

Sådan tilslutter du SHIELD TV Pro og fjernbetjeningen:

  1. Slut SHIELD TV til dit tv med et HDMI 2.0-kabel med høj hastighed.
    • Sørg for, at tv'et eller skærmen er slukket, og indsæt den ene ende af HDMI-kablet i HDMI-porten på bagsiden af SHIELD TV. Indsæt den anden ende af kablet i en HDMI-port på tv'et eller modtageren.
  2. Slut SHIELD TV til strøm ved hjælp af strømledningen.
    • Sæt den ene ende af strømkablet ind bag i SHIELD TV, og sæt den anden ende i en stikkontakt. SHIELD TV tænder automatisk, når du tilslutter det, og der vil blive tændt et grønt lys. Når du ikke bruger det, går det automatisk i dvaletilstand.
  3. VALGFRIT: Slut dit SHIELD TV til Ethernet. Hvis du ikke bruger en Ethernet-forbindelse, kan du oprette forbindelse til Wi-Fi-netværket på et senere tidspunkt.
  4. Tænd for tv'et, og skift til den HDMI-indgang, som dit SHIELD TV er tilsluttet.
    • Se etiketten på HDMI-porten på tv'et eller skærmen.
    • Følg vejledningen på skærmen for at logge på din Google-konto og oprette forbindelse til Wi-Fi (hvis det er nødvendigt)

TILSLUTNING AF SHIELD-FJERNBETJENING

SHIELD-fjernbetjeningen leveres automatisk parret med dit SHIELD TV. Du skal bare trykke på knappen Vælg for at komme i gang.

HJÆLP TIL AT OPRETTE FORBINDELSE TIL WI-FI

Hvis dit netværk kræver webgodkendelse (loginportal), viser SHIELD TV dig websiden for godkendelse og giver dig mulighed for at logge på.

Prøv disse fejlfindingstrin, hvis enheden ikke opretter forbindelse til Wi-Fi.

KONFIGURER SHIELD-FJERNBETJENING TIL LYDSTYRKEREGULERING

SHIELD-fjernbetjeningen kan styre dit tv/din AVR ved hjælp af infrarød.  Hvis du vil konfigurere infrarød- eller CEC-lydstyrkeregulering, skal du gå til Indstillinger (Settings)    > Enhedsindstillinger (Device Preferences) > Skærm og lyd (Display & Sound) > Lydstyrkeregulering (Volume control)

Indstillingerne for lydstyrkeregulering er:

  • HDMI-CEC (anbefales, hvis det understøttes af tv'et eller modtageren)
  • Infrarød (kræver, at du peger fjernbetjeningen mod tv'et eller modtageren)